Star of Life
(LIVSSTJERNEN)
Bruges i ambulancetjenesten i Regionerne.
Historie
Star of Life er en blå sekstakket stjerne på hvid baggrund.
I stjernen ses Æskulapsstaven.
Æskulapstav er opkaldt efter lægeguden, som på græsk hedder
Asklepios og på latin Aesculapius. Det er en stav omsnoet af en
slange, og er symbol på lægekunsten.
Slangen er knyttet til lægeguden, fordi man mente, at slangen
ved at skifte ham genvandt sin ungdom. I Asklepios-templerne
var der hellige slanger, som mentes at helbrede de syge ved at
slikke på dem.
Desuden har staven en tydelig bibelsk allusion, idet en
kobberslange på en stang ifølge 4. Mosebog 21,8 kunne
redde israelitterne fra at dø af slangebid.
Star of Life er designet af Leo R. Schwartz, der var chef for den
amerikanske ambulancetjeneste National Highway Traffic Safety
Administration (NHTSA), da Amerikansk Røde kors i 1973 klagede
over at de amerikanske ambulancers kendemærke, et orange kors
på hvid baggrund, mindede for meget om det Røde Kors. Logoet
blevi USA patenteret af NHTSA i 1977, det udløb i 1997. Sverige
gjorde, som det første land i Norden, Star of Life til symbol for
ambulancetjenesten i 1986. I Danmark var Københavns Brandvæsen
de første til at bruge Star of Life det skete i 1992 og i dag er mærket
internationalt kendetegn for Ambulancetjenester verden over.
Andre typer redningstjenester bruger den også i forskellige
variationer og farver.